Tvangsfjernelser

Børne & ungeudvalgets beslutning om


Tvangsfjernelse

Tvangsmæssig anbringelse


En situation hvor børn bliver fjernet fra deres hjem mod deres og familiens vilje, kaldes en tvangsmæssig anbringelse. En tvangsmæssig anbringelse finder sted, når der er en åbenbar risiko for, at barnet vil blive udsat for alvorlig skade ved at forblive hos deres biologiske forældre, og når de problemer, der førte til denne beslutning, ikke kan løses gennem støtte i hjemmet. Årsagerne til en sådan anbringelse kan variere og omfatte situationer som vold, misbrug af alkohol eller andre stoffer, samt tilfælde af psykisk sygdom i hjemmet.

Tvangsmæssig anbringelse sker, når det lokale børne- og ungeudvalg træffer beslutningen om at flytte barnet væk fra hjemmet, baseret på anbefalinger fra kommunens socialrådgivere. Beslutningen om at fjerne dit barn fra hjemmet kan ikke træffes af kommunens personale alene, herunder din socialrådgiver. I stedet vil kommunens børne- og ungeudvalg være ansvarlig for at tage den endelige afgørelse, hvis du er uenig i kommunens beslutning. Dette udvalg består af en dommer fra den lokale byret samt to politikere og to børnesagkyndige.
Forældrene ret til at gennemgå alle relevante dokumenter og afgive deres udtalelse over for udvalget, typisk med bistand fra en advokat før en beslutning træffes. Sammen med din advokat vil du således få mulighed for at præsentere dine synspunkter direkte for udvalget.


Når et barn tvangsanbringes, åbnes der i øvrigt op for forskellige muligheder. I sager om tvangsanbringelse er det kommunen, der træffer beslutning om, hvor barnet skal bo. Dog har både du og dit barn ret til at blive hørt og til at fremsætte forslag, før kommunen træffer den endelige beslutning. Under denne proces kan det være vıgtıgt at have en advokat ved jeres side. Vi kan støtte jer under samtalerne med kommunen for at sikre, at jeres stemme bliver hørt, og at de forslag, I kommer med, bliver taget i betragtning.


Kontakt os, så vi sammen kan gennemgå mulighederne og finde den bedste måde at hjælpe jer på i forbindelse med tvangsanbringelsessagen.


Dine muligheder for klage

Hvis du er uenig i beslutningen truffet af børne- og ungeudvalget, har du ret til at appellere til Ankestyrelsen, der har kontorer i både Aalborg og København. Ankestyrelsen vil gennemgå sagen på et nyt møde senest otte uger efter indgivelsen af din appel, hvor du og din advokat vil få mulighed for at præsentere jeres synspunkter. Hvis du ikke opnår en tilfredsstillende afgørelse fra Ankestyrelsen, kan du bringe sagen videre til byretten. I særlige tilfælde kan sagen også ankes fra byretten til landsretten.

unsplash